Forret med fiskespyd

Forret til 8

* 8 bambusspyd – ca. 20 cm lange
* 1 dl vilde ris (ca. 75 g)
* 3 dl vand
* ½ tsk groft salt

* Dressing
* 300 g kvark 1%, fx Karolines Køkken®
* ½ tsk groft salt
* friskkværnet peber

* Fiskespyd
* 400 g rødfiskefileter uden skind
* 1 tsk groft salt
* 1 stor citron

* 8 optøede, frosne rå kinarejer med halevifte (ca. 175 g)
* 3 spsk flydende fedtstof, fx Kærgården® Steg & Bag
* 2 tsk hakkede friske citronmelisseblade
* 1 tsk fintrevet citronskal
* ¼ tsk fint salt
* friskkværnet peber
* 2½ liter salat revet i grove stykker, fx lollo bianco salat (ca. 200 g)
* 1 rødløg i tynde både (ca. 50 g)

* Tilbehør
* 200 g landbrød

* Grill: Ca. 6 min.

Læg bambusspyddene i vand i ca. ½ time.

Kog de vilde ris efter anvisningen på emballagen.

Dressing: Rør kvarken sammen med salt og peber. Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag til.

Fiskespyd: Rens og skyl fiskefileterne. Drys dem med salt og lad dem trække i ca. 10 min. Skyl saltet af fiskefileterne og tør dem. Skær fileterne i store stykker (ca. 3 x 3 cm). Skær citronen i 8 både og del dem på tværs. Sæt skiftevis fisk, citronstykker og rejer på spyddene, med lidt afstand. Læg fiskespyddene på en rist anbragt i en bradepande.

Bland fedtstoffet med citronmelisse, citronskal, salt og peber. Pensl fiskespyddene med blandingen. Anbring bradepanden ca. 10 cm under grillelementet og grill spyddene ca. 4 min. Vend spyddene, pensl med blandingen og grill ca. 2 min. mere eller til fisken er mør.

Ved serveringen:
Hæld dressingen i en skål. Læg en bund af salat på portionstallerkener og anret herpå vilde ris, rødløg og fiskespyd. Server straks.


Comments are closed.